LÆR ENGELSK MED
JAKE & EVY

Jake & Evy er et fantasifuldt læringsunivers, der kombinerer læring med historiefortælling.

ELEVHÆFTE

Elevens træningshæfte indeholder motiverende øvelser, der giver dem et personnært og brugbart ordforråd.

LÆRERGUIDE

Omfattende lærerguide med årsplan, forslag til arbejde med hvert emne, bevægelsesaktiviteter og ekstraøvelser.

LÆSETEKSTER OG SPIL

Med lærerguiden Følger små sjove spil og spændende læsetekster.

Engelsk, 3. klasse

Mere end bare et opgavehæfte

Jake & Evy er et multimodalt læringsunivers med sjove videoer, lytteøvelser og oplæsning af gloser. Vi vil gerne give eleverne et spændende og lærerigt første møde med det engelske sprog.

TRÆNINGSHÆFTE

THE LEGEND OF LOCH NESS

TRÆNINGSHÆFTE TIL 3. KLASSE

Stavning og grammatik
Indskoling
80 sider med varierede øvelser og animerede videoer
Didaktiske overvejelser, ekstraøvelser, bevægelseslege mv. i lærerguide

I tredje og sidste hæfte i serien om den opfindsomme dreng Jake og hans robotven Evy fortsætter eventyret med nye, spændende oplevelser. Eleverne vil møde kreative og stimulerende opgaver, der styrker deres ordforråd, kommunikative evner og kulturforståelse, alt sammen målrettet de faglige mål i 3. klasse.

I Jake & Evy: The Legend of Loch Ness flytter Jake og hans familie til Skotland. Tryllebundet af de skotske legender gør Jake alt for at fange Loch Ness-uhyret, mens han samtidig lærer sit spritnye hjem at kende – og så får han også en ny ven! Hæftet indeholder flotte illustrationer og animerede videoer, der gør engelskundervisningen sjov og medrivende.

I hæftet træner eleverne grundlæggende engelsk ordforråd i ni spændende kapitler om ting i hjemmet, skotsk mad og skotske traditioner, sport, hverdagsrutiner, jobs, camping, venner, legender og store tal i motiverende tegne-, skrive-, tale- og lytteøvelser. Ligesom i seriens første og andet hæfte afsluttes hvert kapitel med brugbare chunks, der stimulerer elevernes kommunikative evner.

For at følge elevernes sproglige udvikling er der i dette hæfte skruet op for antallet af øvelser, ligesom eleverne lige så stille får mulighed for at arbejde implicit med grammatiske fænomener som nutids-s i 3. person ental og wh-spørgeord.

Strukturen i hæftet er den samme som i Jake & Evy 1 og 2, så det er nemt at fortsætte med serien. Man kan dog sagtens arbejde med Jake & Evy 3 uden at have brugt de foregående hæfter, da fiktionsfortællingerne i hvert hæfte er afrundede og selvstændige.